LINKLOVE – 5 FAVORIT IKKE-BOG-BLOGS

blogging-image1

Jeg er vild med bloggenren og læser adskillige dagligt. Og selvom jeg mest nørder litteratur her på siden, så er min egen bloglæsning faktisk ret alsidig. For der findes simpelthen et væld af forskellige, inspirerende, berigende blogskribenter derude, kløgtige mennesker som både underholder og giver stof til eftertanke. Den brogede flok har alle et til fælles – de kan noget helt særligt med ord, noget jeg ikke kan stå for.

Her er de så, mine personlige anbefalinger til blogs som faktisk vil berige dit liv:

Nom de Mie

Mie har i høj grad ordet i sin magt. Hun skriver om ret dagligdagsting på en måde, som tit får mig til at grine højlydt. Som da hun skrev om barndommens tåkrummende relation til madpakkekonceptet. Eller når hun taler om barsel, som jo er en af mine absolutte hjertesager. Mie er skarp, sjov og desuden virkelig likeable.

Hvid kaffe

Karoline skriver humoristisk og ærligt om en lang række forskellige emner. Hendes blog er af den type, der både har fået mig til at rulle rundt på gulvet af grin og at fælde en lille tåre over hendes mere alvorlige emner. Hjerteskærende indlæg om anoreksi og et dysfunktionelt faderforhold og hysterisk underholdende når hun f.eks. udformer rammende irritationslisterHvid kaffe er intelligent underholdning med substans, og hvis du ikke følger hende allerede, så skal du gøre det øjeblikkeligt.

Sofie Ude

Vanvittigt underholdende. Det er hun, min navnesøster fra bloggen Sofie Ude. Ligesom Nom de Mie skriver hun om ret random dagligdagsting, som er så relaterbare, underholdende og velskrevet at jeg dagligt opsøger hendes blog i tørsten efter nye indlæg. Det her lille indslag er beviset på at meget lidt men godt faktisk kan gøre det. Læs, læs, læs!

I carried a watermelon

Vi har så svært ved at tale om sorg og død. Måske vi endda mangler et vokabular som kan rumme det. Karoline som er den seje kvinde bag bloggen I carried a watermelon skriver hudløst ærligt om sin sorg efter tabet af sin mor, om sit savn, om hvordan man kan imødekomme et menneske i sorg og også om lidt lettere emner. Igen må jeg påpege hendes helt særlige evner til  at få sproget til at blomstre og så har jeg så dyb respekt for at skrive om så tabubelagte emner som sorg og død er, på en måde som er både personlig, pædagogisk og inkluderende. Italesættelsen er så vigtig, og derfor mener jeg, at bloggen er en af de vigtigste der er. Klik ind på I carried a watermelon og vær klar med lommeletterne.

AmarOrama

Spidsfindigt, kort og underholdende. Bloggen som ofte udgiver indlæg i  nærmest stikordsform, får tit min hjerne i gang  med større tankerækker, udløst af en enkelt sætning, som f.eks. det faste indslag “Sætninger der sidder fast”.

 

BÆNKEVARMEREN OG BÆNKEBIDEREN af Gazelle Buchholtz

fd5a1d3fb25b3a7ea2e2cc7e501edfb8

BÆNKEVARMEREN OG BÆNKEBIDEREN af Gazelle Buchholtz

Novelle – 4 sider – Forlaget Tell me a story, Toru! – anmeldereksemplar

“Sommerfugle basker løs i maven. Snart på vej til Pjerrot, candyfloss og spøgelsestog. Kroppen gyser af fryd. Havde hun været en gås, ville fjerene rejse sig.”

En lille pige venter i spænding. Hun skal i Dyrenes Have og på bakken, og hun glæder sig. Ventetiden er lang, nærmest uudholdelig og hun fordriver tiden med at lege med en lille bille nede i baggården. Forventning bliver til skuffelse, glæden slukkes og en vrede tager over. Bænkevarmeren og bænkebideren er en fin lille novelle som formår at fortælle en stor og rammende historie, på få ord. En fortælling om en svigtet pige, om druk, vold og ensomhed.

Da jeg læste novellen og efterfølgende lyttede til oplæsningen, blev jeg enormt påvirket. Gazelle Buchholtz skriver fængslende og de mange sansebeskrivelser giver læseren en næsten fysisk reaktion på fortællingen. Dyretematikken er gennemgående i Gazelle Buchholtzs værker og fungerer bl.a. som en samfundskritisk vinkel – som f.eks. i novellen Grisebassen, hvor en pakke koteletter i en køledisk grynter, vokser og distancerer sig fra det glansbillede af en lille gris der er trykt på pakken. Eller i novellen Kronhjortens endelige brøl, hvor en nedlagt hjort får sin hævn mod jægeren.

Men særligt Bænkevarmeren og bænkebideren har altså ramt noget mig. Et lille stykke socialrealisme, som, trods relativt få ord, er blevet siddende i min bevidsthed. Titlen er ikke så elegant, men peger fint på sammenhængen mellem den efterladte, svigtede pige og det sårbare lille insekt i baggården. Det er en historie med en voldsom brutalitet, et sanseligt sprog og en sensitivitet ud over det sædvanlige. Fortællingen er særdeles læsværdig og meget hurtigt læst, og så kan den erhverves til en billig penge, både på skrift og lyd lige her. Herfra belønnes novellen med 4/6 hjerter og en stærk anbefaling om at holde øje med Gazelle Buchholtz.

hjerter

BOGTANKER #4: Det nye, det skæve og det kommercielle

0e951f7b687396546076e2593edf032d

Da jeg for et par år siden arbejdede på forlag, var min foretrukne arbejdsopgave uden tvivl læsning og vurdering af de mange indkomne manuskripter forlaget dagligt modtog. Noveller, digte, romaner, kortprosa, mere og mindre eksperimenterende i form og indhold – nuvel, også voldsomt vekslende i kvalitet. Men i arbejdet med de indkomne manuskripter fik jeg en lang række unikke litterære oplevelser, som jeg ikke hverken før eller siden er stødt på.

I læsningen af den spirende forfatters værk finder man nemlig noget helt specielt. Et litterært råmateriale, en tekst, som endnu ikke er gennemtærsket og ødelagt af salgstal og efterspørgsel. I den mindre erfarne forfatters tekster finder man en umiddelbarhed, en ægthed og ofte også bare en gennemsyret kærlighed til litteraturen, til det at skrive.

Virkeligheden er jo desværre sådan, at man sjældent kan leve af at skrive bøger i Danmark, markedet er simpelthen for småt. Forlagsbranchen er benhård og der er sjældent stort økonomisk overskud. Man bliver således tvunget til at vælge produkter som sælger, frem for produkter som eksperimenterer og udfordrer. Det etablerede forfatternavn sælger. Hurtig og intens underholdning, happy ending sælger. Letlæste romantiske fortællinger, pakket ind i et blomstret omslag, sælger.

Min kærlighed til litteraturen er bred – der er en type bog til enhver lejlighed, enhver sindstilstand og stemning. Der er brug for den lette, kommercielle litteratur. Der er brug for at holde bogbranchen i live med de “lette sællerter”. Men der er i høj grad også brug for de små, de skæve udgivelser. Der er brug for de nye forfattere som tør, som ikke er formet af markedet endnu.

Jeg har før udtryk min kærlighed til de mindre forlag, som fx Forlaget Silkefyret, Batzer & Co, Forlaget Ekbátana, Forlaget Kronstork – listen er lang og jeg kunne blive ved. For nyligt har Kulturkulten indgået samarbejde med det nye digitale forlag, Tell me a story, Toru!, som netop har dette på sinde – at udgive de mindre etablerede forfattere, at gøre afstanden mellem forfatter og læser mindre, at give plads til de tekster der ikke er fuldstændig sønderredigerede. At give nye forfattere mulighed for at udgive tekster uden selv at skulle betale, samt at udnytte den digitale platform til at undgå dyre udgivelsesprocessens dyre omkostninger og dermed sikre forfatteren selv en fair royaltybetaling. Jeg glæder mig til at følge med og læse/lytte til en masse inspirerende og anderledes litteratur.

Mon ikke andre har det som jeg? Et behov for at læse noget nyt, noget anderledes? Flere og flere små forlag blomstrer op, en udvikling som jeg bifalder og som er nødvendig for at udgå en totalkommercialisering af den litteratur der udgives. De små forlag kører på minimal indtægt og så på kærlighed til litteraturen for resten. Mere af det, tak!

 

SORT GALDE af SIGNE MAXEN

cof

SORT GALDE af Signe Maxen

Roman – 176 sider – Forlaget Rosinante – 2017 – omslag af Clara Birgersson.

“Jeg brød mig ikke om at tørre øjnene når jeg græd. Mor havde altid været hurtig til at række mig en serviet. Det var ment som omsorg, det vidste jeg godt, men jeg blev fortvivlet når nogen rakte mig en serviet. At nogen forventede jeg fjernede det våde, den visuelle sorg, hurtigst muligt, bekræftede mig i min skam. Det var som om gråden var forbudt, et tabu, når den skulle fjernes fra ansigtet før den knap havde berørt kinderne.”

Jegfortælleren Sigrid mister sin far til kræft. Hun fortæller om den sorg det har bragt hende, om sin mor, som hun har et anstrengt forhold til, om sin søster, Fie, som fungerer i verden og om sin ven, Elias, som læser psykologi og som altid har noget klogt at sige om sindet og psyken og verden.

Sigrid fører læseren igennem sit sygdomsforløb; uforklarlige mavesmerter, som gennem flere undersøgelser tilskrives hendes problemer med at spise – nervøs spisevægring. Hun indlægges på et åbent psykiatrisk døgnafsnit, hvor hun møder andre psykiatriske patienter – andre “faldne engle”. Hun arbejder på at blive rask og ønsker samtidig ikke at blive rask, hun finder en tilfredsstillelse i det syge, det dysfunktionelle. Hun stiller spørgsmålstegn ved sygdomsbegrebet, for hvorfor er det skæve og kreative så sygeliggjort? Hvorfor italesættes psykiatriske patienter og skæve hjerner som en samfundsbyrde og aldrig som en potentiel ressource? Hvorfor er det der falder udenfor de gængse normer så skamfuldt?

Sort Galde handler om det syge og det raske, liv og død, kroppen og sindet. Det er en kort og sprogligt fin fortælling om en ung kvindes sorg over sin fars død, om hendes anstrengende forhold til pubertetens kropslige forandringer og den spirende kvindekrop, hvori hun ser sin mor. Om en søster som per automatik fungerer i verden som man skal og om ikke selv at leve op til sin omverden og dens forventninger. Sort Galde er en let lille roman med et tungt og melankolsk indhold, en litterær dybde forklædt som letlæst ungdomsroman.

Romanens opdeling i korte afsnit gør den let og hurtigt læst, mens eftermælet er alt andet end let og hurtigt forbi. Signe Maxens debutroman rørte mig – måske fordi jeg falder ret  præcist ind i det segment der skrives om og fra. Der behandles emner som de fleste unge kvinder på en eller anden måde kan identificere sig med, men dermed ikke sagt, at det er en roman som kun kan læses af en sådan afgrænset gruppe. De rammende beskrivelser af den tunge, menneskelige sorg, samt de skarpsindige tanker omkring psykiatri og samfundsstrukturer gør bogen både evigt aktuel og interessant for en bred  gruppe læsere. Bogen lægger op til eftertanke og selvevaluering i et samfund hvor normer og strukturer nødvendigvis regulerer og stigmatiserer. Ind imellem fremstår sproget lidt forenklet, men overordnet er Sort Galde en fin debutroman, ganske læsværdig og desuden en fryd for øjet. 4/6 hjerter herfra.

hjerter

LÆSESTAKKEN: JUNI

 

IMG_20170702_111940.jpg

Juni fløj jo bare afsted. Måneden har været god men travl, og jeg har ikke helt fået læst mig igennem alt det, jeg gerne ville. Men foran mig ligger en hel måneds ferie inden arbejdet igen skal passes, så mon ikke jeg får indhentet nogle af de mange bøger der ligger i kø?

I juni fik jeg læst følgende:

Den afrikanske farm – Karen Blixen

Endelig! I årevis har jeg tænkt på at få nedlagt den bog, som jeg så mange gange er begyndt på og droppet ud af. Jeg har en enorm kærlighed til Karen Blixen (det er vist enten helt i den ene eller den anden grøft med Blixenfølelser, når man har læst dansk på uni?), og jeg har især læst og genlæst Vintereventyr og Syv fantastiske fortællinger med stor fornøjelse. Den afrikanske farm har været lidt sværere tilgængelig for mig, nok fordi handlingsforløbet fra starten er lidt mere stillestående end min læseopmærksomhed er vant til at blive udsat for. Det er egentlig noget jeg har tænkt, at jeg gerne vil arbejde med, det der med at  give en tekst en chance, sådan for alvor. Ikke at  give op efter 50 sider, fordi den ikke kommer så hurtigt i gang. Jeg tror måske, jeg går glip af en del med den indstilling. Tålmodighed!

Den afrikanske farm viste sig da også at åbne nogle døre i  min hjerne, at få mig til at tænke nogle nye ting ind i min forståelse af Blixen og så var det enormt interessant at reflektere over hendes tilgang til menneskene i bogen. “De sorte” eller indfødte beskrives på en måde som i nutiden ind imellem ville virke enormt anstødeligt og racistisk. Men i den tid Den afrikanske farm er skrevet, ansås Blixen for at være enormt nytænkende og rummelig i sit forhold til mennesker af andre etniciteter. Og så er bogen desuden en del af mit projekt med klassikerlæsning, en ambition om at komme igennem en række af de helt store værker.

Faderen, et opgør – Niklas Frank

Den omdiskuterede og særdeles hadfulde bog er endelig kommet i en dansk oversættelse – yay! Bogen var mestendels en fornøjelse at læse og du kan finde min anmeldelse af den her.

Lolita – Vladimir Nabokov

Åh ja, tilbage til det der klassikerlæsningsprojekt. Lolita har også længe stået i kø til at blive læst, og hvor er jeg dog bare glad for, at jeg endelig fik det gjort. Det er en fuldstændig genial bog, og hvis du ikke har læst den, så skal du aflyse alle dine planer den næste uge og gå i gang med at læse den nu. NU, sagde jeg. Og du kan i øvrigt læse i flere detaljer om min begejstring her.

Sort galde – Signe Maxen

Den smukke lille bog, som er så enkelt – nærmest minimalistisk – i sit sprog og som alligevel rummer så store dybder og underliggende betydninger. Jeg kan mærke en anmeldelse in the making og vil derfor ikke sige mere om den lille fine bog på nuværende tidspunkt. Stay tuned 🙂

Klatlæsning

Jeg kommer altid til løbende at læse en lille smule hist og her. Denne måned har det særligt været de stærke kvinder fra min bogreol der har fanget min opmærksomhed sporadisk, og jeg har været forbi Naja Marie Aidts noveller, digte fra Inger Christensens samlede, et par noveller fra Tove Ditlevsens laberlyserøde novellesamling og så et smut tilbage i  min all time favorite tegneserie, Kunskapens Frukt af Liv Strömquist.

Juli måned er skudt i gang med Chris Kraus’ I love dick, som jeg har valgt at læse i den engelske udgave, fordi jeg tænker at det altid er optimalt at læse på originalsproget, hvis muligheden er der. Ud over det har jeg ambitioner om at stifte bekendtskab med Kim Leine og måske snuse til Planen af Morten Pape. Og ellers har jeg en hel liste, som jeg skal have kigget nærmere på. Der bliver masser af tid til læsning på årets ødegårdstur og i masser af (forhåbentligt) lyse og lune sommeraftener på terrassen. Det kan da kun blive godt!