KULTURKALENDEREN: MAJ

4b0d1d11d97a57e0a2803d5b26078a56

Maj er ofte den første måned, hvor vi får en lille forsmag på sommeren. Min maj skal fyldes med spændende litteraturarrangementer, øl i forårssolen og inspirerende debatarrangementer. Og måske et lille smut forbi børnemusikfestivallen på Nørrebro – hvis ikke mængden af fremmede børn gør det for uoverskueligt 🙂

Here goes, månedens kulturelle anbefalinger:

Hvad: Friktion holder åben redaktion.

Onlinemagasinet Friktion inviterer indenfor i redaktionen, når næste nummer af magasinet skal skabes – denne gang med temaet offentlighed. Kom og deltag i det kollektive redaktionsarbejde hos et de allerbedste online magasiner om køn, krop og kultur.

Arrangementet er en del af Talk Town, som har en masse spændende events på plakaten – tjek det ud her !

Hvor: Københavns Hovedbibliotek

Hvornår: 18.-20. maj, fra kl. 17.30


Hvad: ArtBar/kunst og rock’n roll

Cph Art Week står bag dette lækkert sammensatte arrangement på Idealbar i København (baren ved Vega), som byder på et fint udvalg af kunstnere, musikere og forfattere. Jeg glæder mig særligt til at opleve den litterære del af eventet, som bl.a. byder på navne som Caspar Eric, Katrine Grünfeld og Jacob Skyggebjerg.

Og bedst  af alt – der er gratis adgang!

Hvor: Idealbar, Enghavevej 40, 1674, København V

Hvornår: 4. maj, kl. 19-02


Hvad: Debatarrangement om had mod muslimer

4 eksperter sættes i stævne, i en debat om et stigende had mod danske muslimer, hvordan det kommer til udtryk og hvordan man eventuelt kan komme det til livs. Hadmaskinen er det lidt kiksede navn på arrangementet, som er gratis at deltage i. De fire eksperter er:

Mira Skadegård, studieadjunkt ved Aalborg Universitetet, forsker især i strukturel diskrimination og vil fortælle om forskellige former for racediskrimination, der findes overalt i det danske samfund som fx mikro-diskrimination, implicit, strukturel og institutionel diskrimination.

Det jødiske Samfunds overrabbiner Jair Melchior, der siden angrebet på synagogen i februar 2015 har levet sit liv omgivet af bevæbnet politi, vil fortælle om den ældste hadmaskine af alle, antisemitismen, og om de retninger, antisemitismen udvikler sig i her i Danmark.

Advokat Niels-Erik Hansen, menneskerettighedsadvokat med mange års erfaring fra blandt andet sin tid som leder af Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination (DRC), vil fortælle om de danske myndigheders mangelfulde håndhævelse af de regler, der findes om hadtale og hadforbrydelser.

Integrationskonsulent Katina Ali Rasmussen, formand for Amal Hayat Danmark, der arbejder med antiradikalisering, slutter af med at fortælle om arbejdet med radikaliserede unge, der synes at have i hvert fald to ting til fælles, en mangelfuld religiøs ballast, og følelsen af at være afvist af samfundet.

Hvor:  Københavns Hovedbibliotek

Hvornår:  4. maj kl. 18-19.45


Hvad: Ølfestival

Navnet giver sig selv – der skal hældes øl indenbords. Danske ølentusiaster står bag dette fremragende event, som finder sted for 17. gang i træk. På festivallen kan man møde forskellige små danske og udenlandske bryggerier og hænge ud med ligesindede ølelskere. Indgang fra 125 kr.

Hvor: Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej, 2450 København

Hvornår: 18.-20. maj


Hvad: Latinamerikansk forfatterseminar: María Luisa Bombal

Tredje seminar i rækken omhandlende latinamerikanske forfattere, finder vi en af de få kvindelige forfattere fra denne geografiske placering, som har fået international succes – nemlig María Luisa Bombal. Hendes bøger er fulde af surrealistiske elementer og tager fat på feministiske, politiske og erotiske tematikker. Arrangementet koster 50 kr. i indgang (dog kun 30 for studerende).

Hvor: LiteraturHaus, Møllegade 7, 2200 København N

Hvornår: 23. maj kl. 20-23


Hvad: Teaterstykket ”Hår på den”

Teater Grob danner rammerne omkring det Reumertpris-belønnede teaterstykke ”Hår på den”, som handler om den moderne, frie kvinde og de krav og forventninger hun mødes med. Stykket skulle efter sigende være grænseoverskridende og satirisk, hvilket er sød, sød musik i mine ører. Medvirkende i stykket er Özlem Saglanmak, Patricia Schumann og Marie Louise Wille og billetter kan købes her.

Hvor: Teater Grob, Nørrebrogade 37, 2200 København N

Hvornår: 16. maj – 6. juni

OBS: Anmeldelse er på vej.


Hvad: Børnemusikfestival på Nørrebro

Ganske gratis, rytmisk børnefestival på Nørrebro, som har en række lækkert og børnevenligt musik på programmet. Jeg kan ikke helt beslutte mig for, om jeg synes det lyder enormt hyggeligt, eller frygteligt kaotisk. Vi får se!

Hvor og hvornår:

18.-19. maj, kl. 09.30-11.30: Den bemandede Legeplads H.T.Øst
20. maj, kl. 13-16: Thorsparken
21. maj, kl. 13-16: Krakas Plads

 

4 GODE LÆSE-HANGOUTS I KØBENHAVN

De sidste to uger har vi været uden internet. TO UGER, blev der sagt. Panikken indtrådte nærmest øjeblikkeligt, for hvad fanden gør man lige uden adgang til internettet? Hvordan er man til i verden i 2017 uden internet?

e25e439ca564fd2bef121edee0238686

Det er man ikke. Med abstinenser og angstsved fór jeg ud af lejligheden, mod nye arbejdslokationer, med to simple krav: Kaffe og wifi.

København er heldigvis ikke nærig med steder der tilbyder en kombination af disse to. Og i min søgen efter ly for netløsheden, har jeg strikket følgende sammen: En anbefaling af de bedste steder, hvis du vil have slukket din tørst for både kaffe og wifi uden for hjemmets fire vægge:

Café Plenum:

♥ ♥ ♥ ♥

Hvor: Skt. Hans Torv 3, 2200 Kbh N

Fordele: Café Plenum er en hyggelig lille café på Skt. Hans Torv. Kvaliteten af både kaffe og mad er virkelig høj og særligt stempelkaffen er anbefalelsesværdig. Desuden er priserne i den helt fine ende og atmosfæren er afslappet og hyggelig.

Ulemper: Caféen er ikke så stor og bliver hurtigt fyldt. Udsigten til Skt. Hans Torv kan desuden godt virke distraherende (hvis man deler min evne til at lade sig distrahere af de mindste ting), men må i modsatte fald høre til under fordele.

Københavns Hovedbibliotek:

♥ ♥ ♥ ♥

Hvor: Krystalgade 15, 1172 Kbh K

Fordele: Selvom Hovedbiblioteket er meget velbesøgt og det kan forekomme kaotisk til tider, så skal man unde sig selv, at tage turen op ad alle trapperne, forbi alle de højt snakkende studiegrupper, musikinstrumenterne, børneetagen som kan få selv den roligste til at ryste, op til 4. sal, hvor der er en lidt hengemt stillezone. For det meste bliver den overholdt, der er plads og strøm til din pc. Der er sågar en elevator til den dovne, men rygetrængende, som skal op og ned i pendulfart. Desuden er der gratis wifi og endeløse bøger tilgængeligt. Denne nærmest hemmelige stillezone har dannet rammerne for min specialeskrivning og får mine varmeste anbefalinger.

Ulemper: Godt nok ligger der en kaffebar i bibliotekets stueetage, som ovenikøbet praler af lutter gode anmeldelser, men jeg har udelukkende fået halvkolde, heltynde americanoer og en latte, hvor man kan blive i tvivl om, hvorvidt baristaen vurderede, at man i virkeligheden bare havde brug for en god kop varm mælk til at dulme specialenerverne. Sjældent har jeg betalt så mange penge for så ringe kaffe.

Café Nutid:

♥ ♥ ♥

Hvor: Sankt Peders Stræde 1, 1453 Kbh K

Fordele: Caféen er drevet af Folkekirkens Nødhjælp og Nødhjælpens Ungdom. De ansatte arbejder frivilligt og al overskud går til verdens fattige. Priserne er meget SU-/dagpengevenlige og kaffen er faktisk rigtig god.

Ulemper: I nogle tidsrum er caféen meget besøgt, og det kan være svært at finde en ordentlig plads. Mange af siddepladserne er i sofaer, hvilket ikke altid passer til ens optimale arbejds-/læsestilling.

Det Kongelige Bibliotek/Den Sorte Diamant:

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

Hvor: Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 Kbh K

Fordele: Beliggenheden bliver næppe smukkere. Den Sorte Diamant troner frem ved kanalens bred, majestætisk og nærmest arkitektonisk perfektion. Der kan benyttes både en ny og en gammel læsesal, hvor jeg selv er klar tilhænger af den gamle. Det er som at træde ind i på selveste Hogwarts, når man åbner dørene til det enorme rum, med sirlige loftsbuer, gyldne lamper og tunge læderstole. Man kan kun blive inspireret af at opholde sig her! Café Øjeblikket, som befinder sig i stueplan med udsigt til vandet, er desuden fuldstændig fremragende: Nybagte økoboller, varm chokolade, sandwich, salater, kager og perfekt kaffe. Tag derhen! NU!

Ulemper: Det er faktisk svært for mig at udpege nogle ulemper ved dette dejlige sted. Måske kan man pege på beliggenheden, som lidt sværere tilgængelig, men der går faktisk en bus (66) direkte til døren. Caféens priser er i den ret høje ende, men som nævnt ovenfor, så er kvaliteten også helt i top. I de eksamenstunge perioder er det i øvrigt strengt nødvendigt at komme umiddelbart når biblioteket åbner, hvis man gerne vil have en plads.

 

 

 

LÆSETID

Hvor kan man købe sig til noget mere tid? Anyone?

Der er så mange ting, jeg gerne vil fordybe mig i, og så lidt tid. Trøjer der skal strikkes, serier der skal ses, museer der skal besøges, koncerter der skal opleves, og særligt bøger der skal læses. Så mange hyggelige og spændende ting, og ja, også alle de skide kedelige ting. De skal jo også klares.

Tiden er knap og jeg laver lister, for at nå mest muligt. For ikke at miste overblikket og aldrig rigtig komme i gang med noget som helst. Og den næste måneds tid skal jeg havde arbejdet mig i gennem en række af spændende, udfordrende og oplysende bøger:

Karen Blixen: Den afrikanske farm

Jeg har arbejdet på at komme igennem den i et stykke tid efterhånden, Den afrikanske farm. Jeg holder meget af Karen og har genlæst Vintereventyr og Fantastiske fortællinger utallige gange. Men det er som om, at Den afrikanske farm, som må siges at være en af de helt store danske klassikere, er lidt sværere fordøjelig for mig. Men absolut ikke uinteressant. Blixens sprog er selvfølgelig præget af den tid hun skrev i, og desuden meget malerisk, symboltungt og fængende. Romanen er meget mere end en selvbiografi; det er en fortælling, der bringer dybere refleksioner med sig, der sender sin læser ud i den ene filosofiske tankerække efter den anden. Når jeg har tygget mig igennem, vil jeg knytte nogle flere ord til romanen.

Casper Hvenegaard Rasmussen: Formidlingsstrategier

Nu går der kulturformidlingsnørd i den. Bogen som egentlig er udgivet i 2016 og giver en overskuelig indføring i kulturinstitutioners formidlingsformer. Efter barsel, specialeperiode og endt studie, kan jeg godt føle et behov for at få opdateret og vedligeholdt min faglighed, og det skal denne bog hjælpe mig med.

Vladimir Nabokov: Lolita

Tilbage i klassikerenden! Jeg har i mange år haft lyst til at læse denne roman som, både ved udgivelsen i 1957 og den dag i dag, forarger og støder sit publikum. Jeg så filmen som ung teenager og fandt fortællingens grænseoverskridelser og tabu yderst interessant. Nu må vi se om den lever op til mit voksne jegs forventninger!

Tove Ditlevsen: Gift

Tove, åh Tove! Jeg kan simpelthen ikke få nok af Tove. I starten af året genlæste jeg på få dage Vilhelms værelse og Barndommens gade – to bøger som begge har en særlig plads i mit hjerte. Tove Ditlevsens melankolske måde at skrive på, fylder mig med en slags bittersød sorgfølelse. Hendes opvækst i Vesterbros dystre og dunkle baggårde er altidnærværende i skriften og mit lille københavnerhjerte lapper det i sig. Jeg har endnu ikke læst erindringsromanen Gift, som jeg har høje forventninger til.

FullSizeRender

SKAL VI ALTID BIDRAGE MED NOGET?

4ac2d933176414e03f41e523f10777ef

Som nyopstartet blogger, er der uundgåeligt ét spørgsmål som fra det allerførste spadestik presser sig på: Hvorfor gør jeg det? Hvorfor blogger jeg?

Bag enhver blog ligger der nogle tanker og ideer, nogle forventninger og nogle drømme. I et digitaliseret samfund som vores er der et utal af blogs, nogle med enorm succes, andre med forsvindende lidt, nogle med kvalitetsindhold med tyngde, andre med navlepillende livsredegørelser ned i de mindste detaljer.

Forleden stødte jeg på denne artikel, som argumenterer for, at man som blogger har et ansvar for at bidrage med noget – at tilføre det digitale samfund en eller anden form for merværdi.  “Vi  har brug for en bagatelgrænse for retoriske ytringer”, mener kvinden bag artiklen. Men har vi i grunden det? Skal man nødvendigvis være kvalificeret ekspert, for at have lov til at ytre sig?

Bloggeren Fie Laursen (som jeg ikke anede hvem var, før jeg læste førnævnte artikel) beskyldes for netop dette – at være ligegyldig og at trække ned i den overordnede kvalitet af digitalt indhold. Jeg nikkede genkendende til pointen om, at den pågældende bloggers posts grænser til det helt grotesk ligegyldige – for mig, altså. For man kan jo se på bloggens antal følgere, at et ret stort antal mennesker finder hende interessant. Det kan forekomme helt absurd og vi kan skrive endeløse artikler og debatindlæg, hvor vi skælder ud på hendes grad af ligegyldighed og jamrer over den danske ungdoms fremtid, som er sort som kul, hvis de finder underholdning og inspiration på en blog som Fies. Men vi kan også bare anerkende, at digital formidling spænder vidt og fungerer dejligt inkluderende. Der er jo heldigvis plads til os allesammen.

Og når vi nu taler om førnævnte, lettere vrede artikels pointe, kan vi så ikke lige stoppe op og reflektere over, om man virkelig har pligt til at bidrage med noget? Har vi allesammen pligt til kun at åbne munden, når det vi  har at sige er gennemarbejdet, velovervejet og tilpasset omverdenen?

I mine øjne opstår der på den måde en konstant forventning om optimering, ligesom vi ser en udvikling i retning af et helt overdrevet karakter- og resultatfokus. Øget stress, fordi vi hele tiden skal producere, optimere, bidrage konstruktivt. Så slap dog af.

Med den digitale udvikling, som bl.a. har medført Smartphonens indtog, er jeg nødt til dagligt at øve mig i at sidde stille og ikke foretage mig noget – en handling der efterhånden føles helt fremmed og kunstig, men en handling som jeg kan mærke, at jeg har brug for. I stedet for at se ud af vinduet i 5 minutter, laver vi en hurtig googlesøgning, tjekker Facebook eller får svaret på alle de mails der ligger og venter. For det forventes at man hele tiden yder, bidrager, optimerer.

Op imod hver femte barn/ung (10-24 år) føler sig ofte stresset, hvilket uden tvivl påvirket af mange forskellige faktorer. Men jeg tror da bestemt at den her tendens til altid at skulle yde sit bedste, og give alt hvad man har, er medvirkende.

Så når en blogger, som Fie Laursen udskammes for at være ligegyldig, ja nærmest skadelig for kvaliteten af online indhold, så mener jeg at der bidrages til vedligeholdelsen af en skadelig optimeringsideologi. På samme måde som det skal være acceptabelt at sætte sig foran TV’et og slappe af med ligegyldig underholdning, som ikke bidrager med hverken ny viden eller udvider seerens bevidsthed, så skal der også være plads til “tomt” indhold på blogs og sociale medier. Vi har brug for ligegyldigheder og vi har brug for pauser. Og det mener jeg at Fie Laursens læserskare er et udtryk for.

Slap af – du behøver altså ikke altid at bidrage med noget. Nogle gange må du gerne skrive noget dumt eller ligegyldigt.

KØN OG SOCIALE MEDIER

Facebook og de andre sociale medier er jo som udgangspunkt et vidunderligt, rædselsfuldt sted. Daglig kilde til ligegyldige input, fejlstavningsarrigskab og generel irritation over komplet idioti. Og vi elsker det. 62 procent af alle danskere er på Facebook dagligt, og det tror jeg i mange tilfælde er netop for at få udfyldt et behov for at forarges (hvis ikke bare for at snage). For det kan umuligt være for at få udvidet videnshorisonten og fodret vores ånd med substansfyldt indhold.

Jeg selv er en del af de 62 procent. I en rutine så automatiseret og tankeløs, klikker jeg mig gerne ind på Facebook-appen et par gange i løbet af en dag, og det primært for at krumme tæer og momentært overveje at trække mig. Lukke min konto ned og aldrig se tilbage. Men så langt når jeg aldrig. For når man som jeg bruger en del tid på at debattere og diskutere forskellige problematikker – særligt feminisme – så er der sgu da en seriøs gang brænde til bålet i sådan et kort facebookbesøg. Den ene efter den anden sexistiske, racistiske eller bare stupide artikel deles, og det sætter nogle tanker i gang.

Som for nyligt, da jeg igen, igen stødte på en opdatering i retning af ”Stolt indehaver af 4 smukke pigebørnebørn” eller ”Emmas fremtidige bejlere får det hårdt med hendes 3 bredskuldrede onkler”, ledsaget af et billede, nogenlunde i retning af:

prepared-for-when-my-daughter-starts-dating-3058503

… så bliver jeg simpelthen så hidsig og frustreret, og al den energi som jeg manglede før, efter en søvnløs nat med et barn i vuggestuealderen, den kommer pludselig tilbage for fuld kraft. Og så får jeg lyst til at kommentere og belære, for man må jo ikke slå. Opdrage, velsagtens.

For hvad er det dog for en måde at se på dine døtre eller børnebørn af hunkøn på? Hvad er det dog for en fuldstændig grotesk klamren til et håbløst forældet, patriarkalsk lortesamfund, hvor kvinden 1.) først og fremmest er et objekt for begær, som den ene mand råder over, indtil der kommer en anden og overtager? Og 2.) er så svag i psyke såvel som fysik, at hun simpelthen ikke formår selvstændigt hverken at vurdere, hvem hun har lyst til at omgås, eller at sige fra på en velovervejet måde, når hun møder et menneske, hun ikke har lyst til at omgås? Jeg bliver så vred, at jeg i affekt får lyst til at skrive en meget skrap og fordømmende kommentar, men så stopper jeg mig selv. For hvem har nogensinde virkelig rykket nogens tanker i kommentarsporet på Facebook? Er det ikke der, hvor det helst bare skal gå i ring, i en endeløs og pointeløs mudderkastning? Der hvor vi søger hen, for at samle irritation og aggression til et mavesurt indlæg på en blog?

Alle de her samfundsstrukturelle problemer, herunder legitimering af kvindeundertrykkende adfærd gennem ”humor”, det er et stort problem. Et problem der bidrager til at vedligeholde en stadig dyb kløft mellem det at være kvinde og det at være mand i Danmark. Det er en problematik, som virkelig synliggør den position kvinden stadig underlægges, en position der først og fremmest er præget af mangel. En position der gør, at jeg som kvinde ofte mødes med kommentarer som ”du ved meget om musik – for en kvinde”, eller ”skal jeg skære dig et lille stykke kage, eller et ’herre-stykke’?”. Kvinder mangler som udgangspunkt viden, appetit og meget andet, som styrke, selvstændighed, evne til at forhandle løn, evne til at tage beslutninger på egen hånd, evne til at lede, jeg kunne blive ved, men i har nok forstået min pointe. Denne mangelfulde position i kraft af køn, kan sammenlignes med den måde, som en person med et handicap, en ”over”vægt, en mørk hudfarve, eller en såkaldt ”afvigende” seksualitet mødes på. I 2017 er man stadig i en eller anden grad underordnet, hvis man falder udenfor kategorien hvid, heteroseksuel mand. En ulighed der manifesteres og reproduceres gennem bl.a. de sociale medier. Og er det dermed en ulighed der kan og skal bekæmpes netop der?

Selvom de sociale medier i høj grad er slagmark for mange politiske kampe – herunder kønspolitiske – så er jeg ikke sikker på at det er den mest konstruktive platform for en strukturel ændring i samfundet. Min datters vuggestue er i gang med at implementere en pædagogik, der gør op med den gængse kønsstereotypi. Meget forenklet forklaret, handler det om, at opfordre børnene til at lege på tværs af de normative kønsforventninger. Altså i praksis at opfordre til samme typer lege, på tværs af køn, hvilket i mine øjne burde være en selvfølgelig tilgang.

Og hvem ved, måske er det netop det der skal til for at få udsluset gamle kønsspecifikke forventninger, at give plads til nuancer. Jeg håber, at min datters generation om ikke andet kommer til at reflektere mere over deres identitetspotentiale, at de ikke bare prøver at tilpasse sig de meget snævre forventninger der ligger i den dikotomiske opdeling af mand/kvinde, og at de på den måde kan gøre sig fri af begrænsende, kønsspecifikke forventninger. Hvis jeg selv havde haft den bevidsthed noget tidligere, havde det sparet mig for mange tanker om at føle mig unormal og afvigende, fordi jeg ikke nødvendigvis passede ind i den kasse der stod ”pige” på.

EN BLOG FØDES

Kiowa standing birth, G Devy, Witkowski

Velkommen til Kulturkulten.

I dag ser bloggen dagens lys for første gang – et projekt, som jeg ikke helt ved, hvad skal bære med sig, starter her. Udgangspunktet er et enormt behov for at producere tekst, at formidle tanker og at bidrage med en ny vinkel på kulturelle produkter og fænomener.

Her vil blive bragt småskriblerier, debatindlæg, anmeldelser og anbefalinger, samt indlæg fra kyndige gæsteskribenter. Jeg glæder mig til at udfolde Kulturkultens potentiale, og jeg håber, at I har lyst til at læse med.

Sofie

Billede fra:  http://wellroundedmama.blogspot.dk/2015/03/historical-and-traditional-birthing.html